Er jeg for følsom?

“Måske er jeg for følsom? Eller måske for sensitiv”

Det har jeg stillet spørgsmålstegn ved mange gange i løbet af mit liv.

Jeg har svinget mellem at opleve det som min største styrke og den største katalysator for at føle mig forkert. 

Og jeg har ikke tal på hvor mange gange gennem mit liv, at jeg har følt mig forkert for at udtrykke mine følelser og behov.

Som voksen øver jeg mig. Og især i øjeblikket øver jeg mig hele tiden i at turde træde ud som den, jeg er.

Med alle følelser, tanker og fornemmelser i min krop. 

Jeg øver mig i at stå ved min følsomhed. 

Ved min sensitivitet. 

Ved mit ønske efter dybere menneskemøder.

Ved mit møde med og nysgerrighed på den spirituelle verden.

Og ved min trang til at gå dybere, undersøge mit og andres autentiske jeg og opøve bevidsthed omkring det at være menneske. 

Det kræver mod. 

Et kontinuerligt arbejde med min frygt for at blive afvist for at være den, jeg er. 

Det er på en måde nemmere at blive afvist for at være noget andet. 

Og skjule det ægte og gemme sig bag noget. 

Jeg er kommet langt i forhold til at stå ved mig selv. 

At gå efter mine drømme. 

At stille mig derud - faktisk lige her i meaningmind - i min “butik” og sige “det her er mig og det her tilbyder jeg, er det noget for dig?” 

At stille mig sårbart frem med alt det jeg tror på, alt det jeg er og alt det jeg mærker, at jeg har et kald på at give videre til andre. 

Men der er noget som jeg endnu synes er svært og som er et af mine livs temaer qua min relation til min far. 

Nemlig min tendens til at skjule eller lægge låg på min følsomhed og brugen af min intuition, overfor mænd.

Overfor det maskuline. 

Det er langt nemmere for mig at invitere kvinder ind i mit indre univers af sensitivitet og følsomhed og facilitere og undervise i alt det der handler om sanseligheden og de mere spirituelle dimensioner af det at være i denne verden - end det er at invitere mænd ind i den verden. 

Og sandheden er at jeg dybt inde har et kald på at invitere mænd med på den rejse. Og jeg oplever mere og mere, at mange mænd gerne vil træde nærmere deres egen sårbarhed og sanselighed - og også ønsker at være med i de rum, hvor vi mødes om det at være mennesker med alt hvad det også indebærer af følelser, tanker og fornemmelser. 

Så jeg øver mig. 

I også at tale til og med mænd om de følsomme aspekter af livet. 

Også at guide mænd ind i dybe meditationer og processer for healing og tranformation. 

Og at stille mig sårbar lige dér og risikere at jeg som så mange gange før bliver fortalt eller får en følelse af at føle mig for følsom, for sensitiv eller for irrationel i mødet med det maskuline. 

Det er en healingsrejse for mig. 

At stå åben med min feminine kraft. 

Alle mine følelser. 

Og alt det jeg intuitivt mærker. 

Og ikke imitere det maskuline i mødet med det. 

Men at turde stå lige her som det følelseskloge og intuitive menneske, jeg er, og vise mig selv helt sårbart til det maskuline.

Jeg tror på, at mænd også har brug for at være i kontakt med sine følelser og være i verden på en bevidst måde. 

Det ønsker jeg at bidrage til. 

Og den mest meningsfulde måde for mig at gøre det på er ved selv at turde træde ind i sårbarheden og fortsætte mit arbejde med at stå ved hele mig - også overfor det maskuline. 

Og især min følsomhed og sensitivitet. 

For jeg ved, at det er det, der kan inspirere og berige. 

Så jeg fortsætter med at øve mig. 

At kultivere mod til at stå ved min egen følsomhed overfor det maskuline. 

Og slippe tanken om, at jeg måske er for følsom eller sensitiv. 

Jeg er bare - med alt hvad jeg er.

Mit eget autentiske følsomme jeg ❤️